LiteWire tandretning
Mange voksne vælger idag at få rettet deres tænder, og det er der flere gode grunde til:
Et attraktivt smil er nemlig dit bedste visitkort – det udståler sundhed og overskud.
LiteWire apparaturet er en bøjle, der sidder fast på dine tænder. Den er ikke en usynlig men meget diskret og æstetisk – og behandlingstiden er typisk omkring 6 måneder. Du kan faktisk få et helt nyt smil inden dit næste tandeftersyn!
Behandlingen foretages kun af tandlæger, som er certificeret i brugen af LiteWire. De certificerede tandlæger er ikke specialtandlæger i tandregulering (ortodontister), men derimod praktiserende tandlæger med speciel interesse for tandretning. Såfremt du har behov for en mere omfattende tandretning eller har funktionelle problemer relateret til dit sammenbid og/eller kæbeled m.v. bør du bede din tandlæge om en henvisning til ortodontist.
For at sikre optimal præcision og holdbarhed benytter LiteWire kun de bedste materialer i højeste kvalitet. LiteWire fremstilles i førende dansk laboratorium, hvor specialuddannede teknikere sørger for, at tilpasse hver enkelt bøjle præcist til dine behov.